Uddrag af Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger

Fra Skudsmaalsbog for Peder Pedersen, f. i Flovlev 24.3.1858. Bogen blev oprettet 2. april 1872, da Peder udgik fra Barslev Skole.

§ 1.

Ethvert Tyende bør være forsynet med Skudsmaalsbog. Forinden en saadan Bog må bruges, forsynes den i Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder med Politiøvrighedens, men på Landet med Sognepræstens Segl, der sættes på den Lidse, der er dragen igjennem Bogen. Den, der ikke allerede ved Udgangen fra Skolen er forsynet med Skudsmaalsbog, men ellers skal anskaffe en saadan, bør, forinden Bogen forsynes med Segl og Titel, forevise de fornævnte Embedsmænd Døbeattest og andre Beviser, hvorefter det Fornødne indføres i Bogen.

§ 2.

Når en Skudsmaalsbog er fuldskrevet og en ny derefter anskaffes, bør den ældre fremdeles tilligemed den nye bevares af Tyendet.

§ 3.
Forkommer en Skudsmaalsbog, skal Tyendet under Bøder af indtil 5 Rd. [senere 10 Kroner] ufortøvet anmelde det for Politiet, som derpaa har at undersøge, hvorledes Bogen er forkommen. Er dette sket forsætligen af Tyendet, bør det bøde fra 5 til 20 Rd. [senere 10 til 40 Kroner]. Derhos bør Tyendet anskaffe sig en ny Skudsmaalsbog, hvilken i dette Tilfælde saavel paa landet som i Kjøbstæderne udleveres af Politiøvrigheden. Den nye Skudsmaalsbog bør på landet inden 4 Dage forevises Sognefogden under Bøder af indtil 10 Rd [senere 20 Kroner].

§ 4.

Enhver Husbond, som fæster et Tyende, er berettiget til at indføre i dets Skudsmaalsbog, fra og til hvilken Tid det er fæstet, i hvilken Egenskab og for hvilken Løn. Enhver Husbond skal, forinden et Tyende forlader hans Tjeneste, indføre i dets Skudsmaalsbog fra og til hvilken Tid det har tjent ham.

§ 5.

Indfører Husbonden i selve Skudsmaalsbogen enten noget Skudsmaal eller nogensomhelst anden Bemærkning end de i § 4 omhandlede, skal han, naar det af Tyendet forlanges, under en privat Politisag dømmes til at betale det, hvad det koster at faae Bogen ombyttet hos Politiøvrigheden, og kan desuden idømmes en Bøde af indtil 10 Rd. [senere 20 Kroner].

§ 6.

Enhver, der ankommer til Kjøbenhavn eller en anden Kjøbstad, for sammesteds at tage Tjeneste som Tyende, eller paa Landet tager saadan Tjeneste i et Pastorat, hvori han eller hun ikke hidtil har opholdt sig, skal anmelde det i Kjøbstaden for Politiøvrigheden og på Landet for Sognefogden, og af samme lade sin Skudsmaalsbog paategne. I disse Tilfælde bør saadan Anmeldelse ogsaa ske af den Husbond, der tager Tyendet i Tjeneste. Anmeldelserne bør ske i Kjøbstæderne inden 24 Timer og paa Landet inden 4 Dage efter Ankomsten. Ligeledes skal Enhver, der forlader den Kjøbstad eller det Pastorat paa Landet, hvor han eller hun hidtil har tjent som Tyende, forinden Afrejsen anmelde dette for fornævnte Embedsmand, der da have at indtegne i Skudsmaalsbogen, at Anmeldelse er sket, men iøvrigt Intet om Tyendets Forhold. Endelig bør i Kjøbenhavn Anmeldelse til Politiet saavel af Husbond som af Tyendet og Anmærkning om Anmeldelsen i Skudsmaalsbogen ogsaa ellers ske, hver Gang et Tyende forlader eller tiltræder en Tjeneste, hvilken Anmeldelse bør foregaa inden 24 Timer derefter.

§ 7.

Det Tyende, som ikke er forsynet med Skudsmaalsbog, eller forsømmer i rette Tid at gjøre nogen af de i § 6 befalede Anmeldelser og derom at erholde Paategning i Skudsmaalsbogen, eller ikke lader denne, overensstemmende med § 4, paategne af den Husbond, hvis Tjeneste det forlader, bør bøde fra 1 til 10 Rd. [senere 2 til 20 Kroner].

§ 8.

Forsømmer Husbonden at give den i § 4 befalede Paategning i det Tyendets Skudsmaalsbog, der forlader hans Tjeneste, eller at gjøre den ham efter § 6 paaliggende Anmeldelse, bør han bøde fra 1 til 10 Rd. [senere 2 til 20 Kroner].

§ 9.

Den, som udriver Blade af sin Skudsmaalsbog eller forsætligen gjør Noget i samme ulæseligt, bør bøde fra 5 til 10 Rd. [senere10 til 20 Kroner], eller straffes med simpelt Fængsel i indtil 8 Dage eller Fængsel paa Vand og Brød i indtil 3 Dage. Hvo, som forfalsker en Skudsmaalsbog, straffes efter de derom gjældende Lovbestemmelser.


 

Peder Pedersen (Vestergård)
f. i Flovlev 24.3.1858.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til DLE2 hovedmenu