Uddrag af artiklen "Landbruget" i Thyholm og Jegindø gennem 100 år. Red. Esben Graugaard. Jens Glob Samvirket og Egnshistorisk Forening, 1984 (pp.35-60)

Af Christen Odgaard

Aftægt

Aftægt var fra gammel tid den form for alderdomsforsørgelse, som var almindelig på landet. Når et ægtepar eller mand/kone afstod deres ejendom til yngre folk, bestod betalingen ofte deri, at sælgeren fik aftægt på gården resten af livet. Mange steder eksisterede en speciel aftægtsbolig, men da det kunne hænde, at der på een og samme tid var to hold aftægtsfolk på gården, ja så måtte det unge ejerpars bolig indskrænkes væsentligt. Ydelserne til aftægtsfolkene bestod ud over boligen mest af naturalier, som var nøje fastsat i en tinglyst kontrakt, der, som det ses af eksemplet nedenfor, kunne være meget omfattende. Af samme årsag kan en sådan kontrakt fortælle eftertiden meget om fortidens levevis og livsvilkår i det hele taget.

Undertiden måtte aftægtsvilkårene blive særdeles tyngende for unge gårdfolk, men da ejerskifte ofte foregik mellem forældre og børn, kunne ordningen være rimelig for de unge. I så fald arbejdede aftægtsfolkene ofte med i bedriften, så længe de fysisk kunne holde til det. Dermed sikredes en vis kontinuitet i gårdens udvikling. På dette tidspunkt i forrige århundredes sidste år var der faktisk ikke andre muligheder for ældre menneskers forsørgelse. Særlige hjem for ældre eksisterede ikke, folkepensionistordningen er fra vort århundrede, dog kunne ældre ubemidlede mennesker fra 1891 søge sognerådet om en årlig understøttelse. Af andre muligheder var der fattiggården tilbage, eller som det blev brugt: udlicitering til en familie, som ville tage sig af vedkommende mod betaling fra det offentlige. Disse licitationer fandt sted ved kirkestævnerne. Således fortælles om en ældre forhenværende husmand, Lars Nielsen, der havde søgt hjælp fra fattigvæsenet, at man ville anbringe ham i kost og logi hos en pålidelig mand, som kunne holde opsyn med ham. Værten måtte anvende Lars Nielsen til sædvanligt arbejde alt efter dennes kræfter; på den anden side måtte Lars Nielsen ikke forlade værtens hus uden dennes tilladelse. Værten skulle forsyne den gamle med det nødvendige tobak, samt et antal dramme om dagen; dog kun hvis han arbejdede. Hvis det ikke var lykkedes at få Lars Nielsen anbragt, skulle han formodentlig have gået på omgang i sognet, i sandhed en ynkelig skæbne. Aftægtsfolkene var i forhold hertil meget gunstigt stillede. Dette fremgår også af følgende aftægtskontrakt fra Uglev. Den er dateret den 15.5. 1866:

"Den Bolig Jens Lausten og Hustru født Ane Marie Pedersdatter hidtil har brugt og afbenyttet i den mig solgte Gaard med Undtagelse af 5 Fag af Husets vestre Ende, som jeg forbeholder mig fri Adgang til og Afbenyttelse af indtil Jens Laustens Moster Ane Jens'sesdatter, der ogsaa nyder Aftægt paa Gaarden og har en særlig Aftægtsbolig er død, i hvilket Tilfælde Aftægtsmodtageren da er forpligtet til at indflytte og afbenytte Mosterens Aftægtsbolig.

Saalænge Jens Lausten og Hustru Ane Marie Pedersdatter er tilfredse dermed forsyner jeg dem med tilbørlig og forsvarlig Føde, Klæder, Lys, Varme og Opvartning saaledes som de var tilvante, men foretrækker de at føre egen Husholdning, da er de dertil berettigede ligesom til foruden de Redskaber og Klædningsstykker, som de har forbeholdt endvidere til fuld Brug og Raadighed at udtage alt hvad de behøver til særskilt Husholdning i enhver Henseende og er da jeg eller Gaardens Ejer pligtig til efter ½ Aars Varsel med hvilket Varsel at ogsaa fra min eller Gaardens Ejers Side, skulle begynde egen Husholdning da at foretage følgende Præstationer:

Saavel den Aftægtsbolig Aftægtsfolkene for Tiden er overdragne til afbenyttelse som den Aftægtsbolig de ved Mosterens Ane Jens'sesdatter Død erholder vedligeholdes aarlig i god forsvarlig Stand i Tag og Fag. Levere dem aarlig paa deres Bopæl med 1/4 forud i første Kvartal og første Gang, naar de begynder egen Husholdning: 5 Tdr. Rug, 5 Tdr. Byg og 4 Skp. Hvede, sundt og godt Korn af forsvarlig Vægt og Maal.

Ligeledes aarlig 3 Lispund Smør, 2 Lispund Ost, 8 Snese Hønseæg, 12 Karduser Røg og 12 Karduser Skraatobak, 50 Potter god Brændevin, 1 Lispund og 4 Pund Kaffebønner, 1 Lispund Kandis, 8 Pund Malt, 1 Lispund Cikorie, 6 Pund grøn Sæbe og 3 Lispund fersk Flæsk. Dette ydes og leveres dem med forsvarlig og god Stand til den Tid af Aaret som imellem os bestemmes, men i modsat Fald med 1/4 Del forud i første Kvartal ligesom foreskreven er i §2.

Hvert Foraar 12 Pund tør Torsk, 1 Tønde gode Kartofler og 1 Lispund ferske Aal henad paa Sommeren. Hvert Efteraar: 1 Tønde gode Kartofler, 1½ Sk. grov Salt, 2 Pund Humle, 6 ferske Torsk, 4 fede levende Ænder , 1 Lispund afsmeltet Faaretalg, det næstbedste af Gaardens Slagtefaar med Uld paa.

Ligeledes hvert Efteraar 8 Læs Tørv à 21 Snese fra Resen mose, og to læs Tørv af 2l snese af Gaardens egen Mose samt fire læs Hugtørv. Bemeldte Ildebrændsel af forsvarlig Kvalitet og Kvantitet hjemkørt i rette Bjergningstid og bringes dem frit i det for dette Ildebrændsel bestemte Rum. Daglig fra 1. Maj til 1. November 2 Potter og daglig fra 1. November til 1. Maj 1½ Potter nymalket Mælk leveret paa deres Bopæl.

Føder jeg om Vinteren og græsser jeg med yngel om sommeren 2 Faar som Aftægtstagerne er berettiget til at udtage af Gaardens Faareflok. Skulle bemeldte Faar, som jeg føder og græsser forsvarlig og ligeledes vedligeholder med Lam af Sygdom eller Ælde omkomme maa Aftægtstagerne atter udtage andre Faar af Gaardens Faareflok i Stedet for.

Aftægtsfolkene faar fri Adgang til Gaardens Brønd og er berettiget til at faa deres Brød bragt og deres Øl brygget med mit Ildebrændsel.

Deres Korn besørger jeg frit til og fra Mølle og jeg leverer dem den fornødne Strøsand ligesom jeg leverer dem Kaal og Køkkenurter.

I Sygdoms- og Skrøbelighedstilfælde kører jeg dem til og fra Kirke samt til Slægt og Læge og tilvejebringer de fornødne Medikamenter, alt som Aftægtsfolkene faar behov, dog er Aftægtsfolkene pligtige til at udrede Halvdelen af de til Doktor og Medicin medgaaede Udgifter.

Ligeledes i Skrøbeligheds- og Sygdomstilfælde fæster og lønner jeg en Pige til deres særlige Opvartning, men naar den ene af Aftægtsfolkene ved Døden afgaar, skal den længstlevende selv betale Pigen.

Hvert Aar forretter jeg for Aftægtsfolkene 4 Kirke- eller Besøgskørsler, der dog ej maa foregaa under Høsten eller Driften.

Det Bohave, Indbo og Løsøre Aftægtsfolkene har afbenyttet til deres særlige Husholdning falder ikke ved deres Død tilbage til mig eller Gaardens Ejer, men til deres Arvinger, hvilket og gælder deres Penge og Penge-effekter. Derimod bekoster jeg Af tægtsfolken e, naar de ved Døden afgaar, en forsvarlig og højtidelig Begravelse, og ved den sidstes Død falder da Aftægtsboligen tilbage til mig eller Gaardens Ejer. Bliver Jens Laustsens Kone Ane Marie Pedersdatter den længstlevende bortfalder af Aftægten Brændevinen og Tobakken saa nær som 10 Potter Brændevin og 2 Karduser Tobak.

Aftægtsfolkene er berettiget til at fraflytte den for dem bestemte Aftægtsbolig og ydes dem da lige fuldt ud de i nærværende Kontrakt bestemte Leverancer. Mælken undtages, for i dette Tilfælde betales Aftægtsfolkene med 16 Rigsdaler aarlig, naar de tager Bopæl indenfor 1 Mils Afstand fra deres nuværende Bopæl.

Den ved Salget af Gaarden belangede Købesum, Tre Tusinde Rigsmarkdaler skal uopsagt tillige med Aftægten henstaa i den mig overdragne Gaard og Ejendom indtil den sidste af Aftægtsfolkene ved Døden afgaar, hvorefter den udbetales Vedkommendes Arvinger, men først ½ Aar efter den sidstes Død indtrædende 11. Juni eller 11. December Termin.

Kapitalen forrenter jeg med 4% der svares Aftægtsfolkene hver 11. Juni og 11. December Termin, dog svarer jeg kun Renten af To tusinde Rigsmarkdaler saalænge Aftægtsfolkenes Moster Ane Jensesdatter lever. Jeg Jens Laustsen erkender herved på Hustrus og egne vegne at foranstaaende Kontrakt er affattet overensstemmende med den ved Handelens Afslutning trufne Aftale. For det Stempelpapirs Skyld ansættes de her beskrevne Aftægtsydelser efter Kapitelstakst og gangbare Penge til en aarlig Beløb af fem gange 210 Rigsdaler, der sammenlagt udgør: 1050 Rigsdaler. Hvortil kommer Begravelsesomkostninger 50 Rigsdaler samt en Obligation i Forbindelse med Gaardens salg 3000 Rigsdaler. Summa 4100 Rigsmøntdaler".

Ovenstående kontrakt aflyses først i år 1900, da Ane Marie Pedersdatter dør. Det var den sidste Aftægtskontrakt som tegnedes på denne gård. Det var menneskeligt og forståeligt, at sådanne kontrakter gav problemer i den daglige omgang mellem aftægtsfolk og ejeren af gården. Det fortælles da også, at sådanne kontrakter af og til forsvandt på mystisk vis i forsøg på at undgå bestemmelserne i dem.

Toftegård i Uglev ca. 1895. Aftægtskontrakten vedrørte denne gård, men billedet er altså ca. 30 år senere. Den aftægtskone,  Ane Marie Pedersdatter, som omtales i kontrakten, ses siddende med sort sjal og i gang med hosebinderiet. Til højre for hende den nye kone i gården, Maren Odgaard Jensen. Hendes mand, gårdens ejer (og søn af ham, som indgik aftægtskontrakten) er Christen Madsen Jensen. Det er ham med høléen. Gården er stadig i slægtens eje. Mere om Toftegård