Uddrag af Chr. Odgård "Landbruget", 1984 (I Årsskrift for Egnshistorisk forening for Thyholm og
Jegindø):
Mejeribruget indtog en meget central position i den stærke udvikling, dansk landbrug gennemgik
i forrige århundredes sidste årtier. Traditionelt havde man fremstillet smør og ost på de fleste gårde;
med mere eller mindre godt resultat. Denne produktion foregik enten i bryggerset eller i et dertil
specielt indrettet rum, hvilket især var tilfældet på de lidt større gårde.
Efterhånden begyndte man at samle og bearbejde mælken på enkelte gårde eller i privatmejerier,
hvilket betød en bedre kvalitet og dermed højere priser for produkterne. I 1880 kostede den bedste
smør ca. 225 øre pr. kilo, medens den ringeste kvalitet betaltes med 135 øre kiloet. Disse store
ujævnheder i kvalitet og pris var en væsentlig del af baggrunden for, at bønderne begyndte at løfte
i flok. Samtidig ville bønderne selv få større indflydelse ikke blot på priserne, men også på
tilvirkningsprocesserne.
Da det i 1879 lykkedes at konstruere en brugbar centrifuge, var vejen åbnet for stordrift. I 1882
oprettedes det første andelsmejeri i Hjedding, en virksomhed der viste sig at fungere godt, hvilket
resulterede i, at ideerne derfra bredte sig i landbrugskredse landet over. På Thyholm startedes det
første andelsmejeri i 1888. Det var »Godthåb« i Uglev , hvor der i forvejen var et privatmejeri ejet
af Ludvig Pedersen, der senere blev gårdejer i Smerup. Den 21.3. 1888 afholdtes et møde i
Søndbjerg skole, hvor andelsselskabet stiftedes. Protokollen fortæller om denne første aften:
Formedelst den Indrømmelse eller Tilbud som de tidligere Indteresentere har givet at ville forlods
indbetale 500 kroner til Mejeriet Godthaab, naar hele Kommunens Beboere eller de som agtede at
indtræde i Andels-Mejeri kan blive enige om at drive denne under Et.
Skulde derimod ikke alle blive enige da betales der de her nævnte Mejeriets nye Indteressentere
i Forhold dertil beregnet efter Hartkornet.
Da alle som var mødt, cirka 60, var enige og villige til at indgaa i Andels-Mejeriet Godthaab efter
de Regler og denne Priis som Mejeriet er kjøbt af Ludvig Pedersen at modtage til 1ste September
1888 i henhold til Skrivelse som godtages i Odby skole den 16. Marts«.
En person [Jørgen Falk Rønne], som overværede dette møde, fortæller:
»Jeg husker, at der stod en mand for bordenden med en del papirer foran sig og fortalte om, hvor
storartet det ville blive med et fællesmejeri. Naturligvis har der været både oplyste og forstående
folk til stede, men dem har jeg glemt for at se på nogle gårdmænd nede hvor jeg sad; en hel række
side om side på bænken under vinduerne. De sad ganske stille, foroverbøjede med hænderne mellem
deres knæ sugende roligt på deres piber. Ordene der blev talt syntes ikke at gøre større indtryk. Men
da man kom til enkeltheder, og der blev nævnt summer, skete der en svær forandring med dem. De
begyndte at svede. De tog af og til huen af og purrede sig i håret som for at lufte hovedet; de kløede
sig bag øret, og hvad der var det mest talende, piberne gik ud, og de glemte at tænde dem igen.
De fleste havde vel penge på kistebunden, i alt fald var deres gårde ikke prioriterede, og disse
summer rørte deres inderste. Naturligvis ville de gerne være med til at tjene mange penge - men
risikoen, »bette venner« .
Endelig var der en som talte: »Æ vel et wæ mej, for hudden ka de find relighed i om det er mi peng
eller aje djes heller om det er mi mjælk heller om det er mjælk fra en nan si goe«.
Det der her blev givet udtryk for, var et stort problem i starten; alle regnede naturligvis med, at
netop deres mælk var den absolut bedste«.
Drivende kraft ved etableringen af dette mejeri var nok Malthinus Villadsen, »Odbygård«. Han blev
da også mejeriets første formand. For at have et grundlag at bygge på tegnede de enkelte
andelshavere sig for et vist antal køer. 77 andelshavere var med fra starten, og de havde i alt tegnet
sig for 470 køer, et gennemsnitligt antal på 6. Efterhånden kom der flere andelshavere til, men det
drejede sig mest om leverandører med 1 eller 2 køer. Een gang i kvartalet kontrolleredes det, om
andelshaveren nu også havde det antal køer, han havde tegnet sig for. Manglende køer betaltes med
en mulkt på 5 kroner pr. stk.
I 1934 påbegyndtes en ny forhandlingsprotokol. I bestyrelsens forord til denne står bl.a.: »Det er
vort Haab at som Blade vendes i denne Bog og dermed Mejeriets Historie, at de økonomiske
Forhold maa bedres saa meget, at stræbsomme og sparsommelige Landbrugere maa kunne svare
enhver sit, og at Enighed og Fordragelighed maa være raadende ogsaa indenfor vort Mejeri. Dette
til Efterretning for kommende Slægter. Uglev den 1., November 1934«.
Den aktuelle baggrund for dette forord var en bitter strid fra samme år mellem bestyrelsen og
nogle andelshavere om ansættelsen af en ny bestyrer. Det resulterede i ekstraordinære
generalforsamlinger, underskriftindsamling, mistillidsdagsordener til bestyrelsen. Og dog holdt
bestyrelsen på sin ret til at antage en ny bestyrer, og således blev det.
Den 13. september 1957 udvidedes kredsen af andelshavere med 35 fra det nedlagte Jegindø
mejeri.
