Aftægtskontrakten


Holger Vestergård

fortæller på DVD

 

 


.. i samtale med

Karl Henry Madsen

 

 
Supplerende materiale til DVD "Den Levende Egnshistorie 2" - 13 fortællinger fra Thyholm. Film nr. 6 "Aftægtskontrakten" Samtale mellem Karl Henry Madsen og
Holger Vestergård - begge fra Flovlev - om en aftægtskontrakt fra 1889, da Holgers bedstefar
overtog gården Vestergård fra forældrene.

Aftægt

Aftægt var fra gammel tid den form for alderdomsforsørgelse, som var almindelig på landet. Når et ægtepar eller mand/kone afstod deres ejendom til yngre folk, bestod betalingen ofte deri, at sælgeren fik aftægt på gården resten af livet. Mange steder eksisterede en speciel aftægtsbolig, men da det kunne hænde, at der på een og samme tid var to hold aftægtsfolk på gården, ja så måtte det unge ejerpars bolig indskrænkes væsentligt. Ydelserne til aftægtsfolkene bestod ud over boligen mest af naturalier, som var nøje fastsat i en tinglyst kontrakt, der ...  kunne være meget omfattende. Af samme årsag kan en sådan kontrakt fortælle eftertiden meget om fortidens levevis og livsvilkår i det hele taget (Odgård, 1984)


De gamle

(Peder Christian og Maren Kirstine)

 

  

Vestergård, Flovlev

Aftægtskontrakten blev skrevet i 1889 mellem Holger Vestergårds oldeforældre og bedsteforældre
samtidig med overdragelse af gården

De unge

(Peder og Christiane Cathrine)

 

  

De tre billeder i større udgave og med lidt flere oplysninger her

 

 


 

Aftægtskontrakten er på folieark med noget svag eller blegnet skrift.

Originalen er sat op med hver side fordelt på 2 billeder (Ret store sider; hentes bedst med ADSL)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To andre lidt ældre (renskrevne) aftægtskontrakter fra Thyholm:

 Toftegård, Uglev (1866)

  "Krabbegården", Hellerød  (1853)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Uddrag af artiklen "Landbruget" i Thyholm og Jegindø gennem 100 år. Red. Esben Graugaard. Jens Glob Samvirket og Egnshistorisk Forening, 1984 (pp.35-60).      Af Christen Odgaard

Undertiden måtte aftægtsvilkårene blive særdeles tyngende for unge gårdfolk, men da ejerskifte ofte foregik mellem forældre og børn, kunne ordningen være rimelig for de unge. I så fald arbejdede aftægtsfolkene ofte med i bedriften, så længe de fysisk kunne holde til det. Dermed sikredes en vis kontinuitet i gårdens udvikling.

På dette tidspunkt i forrige århundredes sidste år var der faktisk ikke andre muligheder for ældre menneskers forsørgelse. Særlige hjem for ældre eksisterede ikke, folkepensionistordningen er fra vort århundrede, dog kunne ældre ubemidlede mennesker fra 1891 søge sognerådet om en årlig understøttelse. Af andre muligheder var der fattiggården tilbage, eller som det blev brugt: udlicitering til en familie, som ville tage sig af vedkommende mod betaling fra det offentlige. Disse licitationer fandt sted ved kirkestævnerne. Således fortælles om en ældre forhenværende husmand, Lars Nielsen, der havde søgt hjælp fra fattigvæsenet, at man ville anbringe ham i kost og logi hos en pålidelig mand, som kunne holde opsyn med ham. Værten måtte anvende Lars Nielsen til sædvanligt arbejde alt efter dennes kræfter; på den anden side måtte Lars Nielsen ikke forlade værtens hus uden dennes tilladelse. Værten skulle forsyne den gamle med det nødvendige tobak, samt et antal dramme om dagen; dog kun hvis han arbejdede.

Hvis det ikke var lykkedes at få Lars Nielsen anbragt, skulle han formodentlig have gået på omgang i sognet, i sandhed en ynkelig skæbne. Aftægtsfolkene var i forhold hertil meget gunstigt stillede. 


 Anders Gade Tilbage til DLE2 hovedmenu